ER DET IKKE PÅ TIDE MED EN 18-ÅRS ALDERGRÆNSE?

Tiden er moden

- indfør en ensartet aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år

Danske unge er langt oftere fulde end andre unge i Europa. Det har været situationen i årevis. De senere år har vi ganske vist konstateret et fald i børn og unges alkoholforbrug, men de nyeste opgørelser viser, at den positive udvikling er vendt.

Det høje og frekvente forbrug skyldes først og fremmest, at børn og unges alkoholkultur er en ”beruselseskultur”. De drikker for at blive fulde. Det er bl.a. et resultat af, at alkohol i flere tilfælde er adgangsbillet og omdrejningspunkt for sociale relationer; takker man nej til rusen, vender man fællesskabet ryggen.

Det høje forbrug kan have store konsekvenser

Forskningen viser, at alkohol er forbundet med uheld, ulykker, vold og sex, der fortrydes. Derudover øger et højt alkoholforbrug risikoen for senere i livet at udvikle alkoholproblemer og afhængighed – og dermed alkoholrelaterede sygdomme. Forskningen viser desuden, at de mest udsatte børn bliver hårdest ramt af de negative konsekvenser af et højt forbrug.

6 SKARPE SPØRGSMÅL

Vend et kort - og se sagen fra en anden side.

  • Teenagere får vel ikke kræft af at drikke alkohol?

    Unge får ikke kræft af alkohol på den korte bane, men på længere sigt øger alkohol risikoen for mindst 7 forskellige kræftformer – og risikoen stiger med mængden.

    Da vi ved, at alkoholvaner grundlægges i ungdommen, er det derfor afgørende, at vi har et vedvarende fokus på unge.

  • Hvorfor ikke bare håndhæve den nuværende aldersgrænse?

    Danske unge er langt oftere fulde end andre unge i Europa og samtidig er vi 1 ud af blot 5 EU-lande, som tillader 16-årige at købe alkohol. Det er paradoksalt.

    En ensartet 18-års aldersgrænse vil desuden gøre loven nemmere at håndhæve. Men én 18-års aldersgrænse vil der kun være én regel, som kasseassistenten i supermarkedet skal forholde sig til.

  • Virker det overhovedet at hæve aldersgrænsen?

    Ja. Højere aldersgrænser er en af de mest effektive strategier til at nedbringe alkoholforbruget blandt unge.

    I et omfattende review fra 2002 konkluderede forfatterne, at jo højere aldersgrænsen for køb og indtag af alkohol er, des mindre drikker unge.




  • Hvordan er de danske regler i dag?

    I detailhandlen (supermarkeder, tankstationer og lign.) skal man være fyldt 16 år for køb af alkohol på 1,2-16,4 %, mens man skal være fyldt 18 år for at købe alkohol på 16,5 % og derover. På restaurationer (barer, restauranter og lign.), skal man være fyldt 18 år uanset alkoholprocent (over 2,8 %). Størstedelen af de europæiske lande har en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol i detailhandlen og vore nordiske naboer har alle strammere lovgivning vedrørende aldersgrænser for køb af alkohol, end vi har i Danmark.

  • Er det nok at hæve aldersgrænsen for at få unge til at drikke mindre?

    En højere aldersgrænse, der håndhæves, er et skridt i den rigtige retning for at få unge i Danmark til at drikke senere og mindre. Men den kan ikke stå alene. Derfor har  'Fuld af liv'-indsatsen gennem flere år arbejdet for at at ændre unges alkoholkultur gennem en række initiativer (mediekampagner, undervisning, lokale indsatser, forældreindsatser mv.). Der er også mange gode initiativer rundt omkring – fx i kommunerne og på ungdomsuddannelserne. Alle disse indsatser kan en 18-års aldersgrænse være med til at understøtte.

  • Hvorfor må unge under 18 år købe alkohol til gymnasiefester?

    Det må de, fordi gymnasiefester forstås som privatfester, og her må der gerne serveres alkohol til unge under 18 år. Der medfølger dog et særligt ansvar fra institutionens side om at sikre, at salget foregår i forsvarlige rammer

FAKTA OM UNGE OG ALKOHOL

  • Danske unge har europarekord i fuldskab
    40 % af danske 15-16-årige har været fulde minimum én gang i løbet af den sidste måned . Tidligere undersøgelser viser, at Danmark er det europæiske land, hvor unge oftest drikker sig fulde.
  • Danske unge har bedst tilgængelighed af alkohol
    95 % af danske 15-16-årige vurderer, at de let kan anskaffe sig alkohol – det er mere end i noget andet europæisk land, hvor den tilsvarende gennemsnitlige andel er 78 % .
  • Unge er særligt sårbare over for alkoholens skadevirkninger
    Hjernen er først færdigudviklet i 20-års alderen. Det betyder, at et stort alkoholforbrug i ungdommen kan have alvorlige kognitive skadevirkninger og kan betyde, at man ikke får udnyttet sit læringspotentiale fuldt ud.
  • Et stort alkoholindtag øger på kort sigt risikoen for ulykker, vold og usikker sex
    Alkoholrelaterede skader pådrages særligt af unge , og hvert år har 1.400 unge i alderen 15-19 år kontakt med sygehuset pga. alkohol – og størstedelen af kontakterne handler om alkoholforgiftning og alkoholberuselse.
  • Alkohol og aldersgrænser
    Højere aldersgrænser er en af de mest effektive strategier til at nedbringe alkoholforbruget blandt unge.
  • Danskerne bakker op om at hæve aldersgrænsen
    Over halvdelen af 18-74-årige danskere mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for køb af al alkohol alle steder – uanset alkoholprocent (63 %), mens blot 26 % er uenige.
  • Aldersgrænser bruges af forældre som rettesnor
    Mange forældre bruger aldersgrænserne som rettesnor, når de laver aftaler om alkohol med deres børn . Forældre har behov for myndighedernes støtte for at sætte grænser for den unges alkoholforbrug. Den støtte har de ikke i dag.
  • Unge mener selv, at alkoholindtaget blandt danske unge er for højt
    Knap halvdelen af 15-25-årige mener, at alkoholforbruget blandt unge i Danmark er for højt (54 %) .

ARGUMENTER FOR EN HØJERE ALDERSGRÆNSE

  • Højere aldersgrænser er en af de mest effektive strategier til at nedbringe alkoholforbruget blandt unge
    Både international forskning og danske undersøgelser viser, at aldersgrænser virker i forhold til at nedsætte unges køb- og forbrug af alkohol.
  • Mange forældre bruger aldersgrænserne som rettesnor, når de laver aftaler om alkohol med deres børn
    Myndighedernes støtte kan være en hjælp for forældre, når de skal sætte grænser for deres børns alkoholforbrug. Den støtte har de ikke i dag.
  • En 18-årsgrænse vil følge europæisk norm
    Danmark er ét af kun fem lande i EU, som holder fast i, at 16-årige skal kunne købe alkohol. Vores nordiske naboer har alle højere aldersgrænser for køb af alkohol, end vi har i Danmark.
  • En ensartet aldersgrænse vil gøre reglerne simplere og nemmere at håndhæve
    Der er i dag flere forskellige aldersgrænser, som skal håndteres. Desuden ligger en 18-års aldersgrænse fint i tråd med øvrige aldersgrænser, der relaterer sig til myndighedsalderen i Danmark, herunder 18-års aldersgrænsen for køb af tobak.
  • En 18-årsgrænse eliminerer de modsatrettede alkohol-signaler, samfundet i dag sender til børn og unge
    På den ene side har vi besluttet, at det er ulovligt at udskænke en øl til en 16-årig på en café. Omvendt tillader vi, at selvsamme 16-årige kan gå i supermarkedet ved siden af og købe en kasse øl eller alkoholsodavand på egen hånd.
  • Danskerne efterlyser en 18-årsgrænse
    Undersøgelser har gentagene gange vist, at der er flertal i befolkningen for en 18-årsgrænse.

REFERENCER

WHO, A review of human carcinogens. Part E: Personal habits and indoor combustions (IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans; v100E). WHO press, 2012

World Health Organization. Spotlight on adolescent health and well-being. Volume 2 Key data.

World Health Organization. Alcohol consumption, harm and policy response fact sheets for 30 European countries. World Health Organization 2018.

Wagenaar AC, Toomey TL. Effects of minimum drinking age laws – Review and analyses of the literature from 1960 to 2000.

Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år, LOV nr. 707 af 25/06/2010, Folketinget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, (2010).

Bekendtgørelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., LBK nr. 135 af 18/01/2010, Folketinget, Økonomi- og Erhvervsministeriet, (2010)

Mulder og de Greeff (2013) Eyes on Ages – A research on alcohol age limit policies in European Member States. Legislation, enforcement and research. Europa Kommissionen. S. 26.

World Health Organization. Alcohol consumption, harm and policy response fact sheets for 30 European countries. World Health Organization 2018. https://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0005/393107/achp-fs-eng.pdf

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019. Rusmiddeladfærd blandt skoleelever i 9. klasse i Danmark og udviklingen siden 1995. Sundhedsstyrelsen 2020. 

Inchley J, Currie D, Budisavljevic S, Torsheim T, Jåstad A, Cosma A et al., editors. Spotlight on adolescent health and well-being.

Findings from the 2017/2018 Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) survey in Europe and Canada. International report. Volume 2. Key data.

Copenhagen: WHO Regional Office for Europe; 2020. Licence: CC BY-NC-SA 3.0 IGO.

Kraus L, Guttorsson U, Leifman H, Arpa S, Molinaro S, Monshouwer K, et al. ESPAD Report 2015 - Results from the European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs. 2016.

Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer. Sundhedsstyrelsen, 2011

Alkohol og Helbred. København. Sundhedsstyrelsen 2008.

Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen – En undersøgelse ved to danske skadestuer. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Alkoholstatistik 2015. Nationale data. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut 2015.

Wagenaar AC, Toomey TL. Effects of minimum drinking age laws – Review and analyses of the literature from 1960 to 2000.

Christensen ASP,Jacobsen MH & Meyer MKH. Danskernes alkoholvaner 2018. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2019

Intern kvalitativ undersøgelse udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens ’Fuld af liv’ kampagne 2017.

Meyer MKH, Lundgaard PB, Zachariasen E, Christensen ASP. . Unges alkoholvaner i Danmark 2019. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (Tryghedsgruppen smba) 2020.

Schiøth C, Behrens CL , Hansen L, Mortensen JH. Unges alkoholvaner i Danmark 2016 – en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2017.

World Health Organization. Alcohol consumption, harm and policy response fact sheet for 30 European countries. World Health Organization 2018. Se s. 26. Kan downloades her: https://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0005/393107/achp-fs-eng.pdf

+  Status report on alcohol consumption, harm and policy responses in 30 European countries 2019. World Health Organization 2019. Se s. 17. Kan downloades her: https://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0019/411418/Alcohol-consumption-harm-policy-responses-30-European-countries-2019.pdf

Hansen SER, Lundgaard PB & Christensen ASP Unges alkoholvaner i Danmark 2021 Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2022